Påmindelse om generalforsamling samt lidt om grundejerforeningens biodiversitet

Kære medlemmer af grundejerforening Vanløse Ny Villakvartér

Husk at vi om 6 dage afholder generalforsamling i Kulturstationen Vanløse.

I år har bestyrelsen arbejdet videre med at øge biodiversitet i vores grundejerforening. Siden efterår 2021, har vi søgt og fået bevillinger fra kommunen for beplantning ved Krogebjerg af diverse træer, buske og stauder.

I denne anledning har vi poser med blomsterfrø til alle jer der deltager i generalforsamling. Der vil også være fugleredekasser i et begrænset antal. Alle grundejere der er interesseret i at plante vilde blomster på deres grunde og evt. opsætte redekasser er mere end velkommen til det.

På forhånd tak og vi håber at se mange af jer i næste uge.

Mvh,
Bestyrelsen