Velkommen

Bestyrelsen for G/F Vanløse Ny Villakvarter byder dig velkommen i foreningen.

Ved din indflytning i kvarteret er du samtidig blevet medlem af grundejerforeningen, der med sine 254 parceller er den næststørste af Vanløses mere end 50 grundejerforeninger og vejlaug, og en af de største grundejerforeninger i København.

Vanløse Ny Villakvarter er som forening medlem af Vanløse Grundejersammenslutning og Grundejeren.dk – en paraplyorganisation for grundejerforeninger og vejlaug i København, hvor bestyrelsen kan hente juridisk og praktisk ekspertise. 

Grundejerforeningens vigtigste opgave er at sikre en forsvarlig vedligeholdelse af vore private fællesveje, dvs. alle villavejene og fortovene i vort område samt et par grønne anlæg langs Jyllingevej, kendt som: “Kastanjemarken” og den “Lille grønne trekant.” Dette søges opnået til den mest fordelagtige pris, og der betales årligt et mindre kontingent til dækning af foreningens administrationsomkostninger samt et vejbidrag, der fordeles forholdsmæssigt efter den enkelte parcelejers grundareal.

Med denne velkomsthilsen ønsker vi bl.a. at fortælle dig noget om:

• Vanløses historie i korte træk
• Købekontrakten fra 1915, som den dag i dag er grundlaget for foreningens virke og vedtægter (se også: link til købekontrakten her på hjemmesiden)
• Vejnavnene i grundejerforeningen

Vanløse by, hvis oprindelse du kan læse om på de følgende sider, blev i 1901 en del af København, og havde da et indbyggerantal på 1.010. Bare 20 år tidligere husede Vanløse kun 151 personer, men ikke mindst jernbanen (åbnet i 1898, og i 1934 ændret til s-tog) satte skub i udviklingen. I dag bor der i Vanløse ca. 40.000 personer svarende til 6,5 % af Københavns samlede indbyggertal.

Der er 19.000 boliger i Vanløse, hvoraf 6.510 svarende til 33 %, er ejerboliger (den højeste ejerandel i København). 68% af boligerne er opført før 1940.

Andre interessante oplysninger og arkiverede dokumenter finder du her på foreningens hjemmeside, ligesom der henvises til andre hjemmesider f.eks.: www.vanloesebasen.dk som er Vanløses egen hjemmeside.

Foreningen afholder ordinær generalforsamling inden 15. april hvert år. Vi håber, at du vil deltage i denne, da det er en god lejlighed til at få uddybet emner vedrørende grundejerforeningens opgaver, give sin mening til kende og deltage i beslutningsprocessen.

Bestyrelsen står altid til rådighed for yderligere information.

Rigtig god læselyst og endnu en gang velkommen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Vanløse Ny Villakvarters 100 års jubilæum

I februar 2019 rundede Vanløse Ny Villakvarter 100 år. 

Den runde fødselsdag gav anledning til refleksion i bestyrelsen – hvordan var det at bo her år tilbage, hvad har Grundejerforeningen opnået gennem tiderne, og hvad kunne Grundejerforeningen ønske sig af fremtiden.

Der har helt sikkert været en række milepæle gennem Grundejerforeningens levetid, også tilbage i den tid, hvor den nuværende bestyrelses erindring ikke rækker.

Bestyrelsesarbejdet har også ændret sig gennem årene – fra at være hyggelige (og lange) møder med mad og drikke til nogle mere korte og professionelle møder med fastlagt dagsorden – dog stadig hyggelige!

Inden for de seneste år står især kampen for at få rockerborgen ud af Grundejerforeningen som en skelsættende milepæl, men også etableringen af stilleveje på Grundejerforeningens veje og arbejdet med at få farten ned i det hele taget, har været vigtige skridt for Grundejerforeningen. Ligeledes vil vi fremhæve vedtagelsen af de nye vedtægter og arbejdet med digitaliseringen som udtryk for, at der til stadighed tænkes nyt i Grundejerforeningen.

En 100 år fødselsdag skal naturligvis fejres med manér, hvorfor bestyrelsens medlemmer  i anledning af den runde fødselsdag omdelte en kage til hver grundejer.

Historien om Vanløse – kort fortalt

VANLØSE – det nutidige navn på en ældgammel boplads, den ældste i Københavns omegn og ældre end selve København. Allerede i den ældre stenalder (før år 2800 før vor tidsregning) har her formentlig været boplads. Man har på Damhusengen fundet forskellige effekter fra denne periode samt en stenøkse fra yngre stenalder (2800-2400 f.v.t.).

År 1186 nævnes Vanløses navn (Huanlosæ) første gang i et pavebrev fra pave Urban Ill til biskop Absalon dateret d. 21. oktober 1186. Brevet stadfæster, at kong Valdemar den Store skænker borgen Havn (nu København) til biskop  Absalon (1128 – 1201) tillige med følgende tilliggender: Oterslef, Serslef, Solbiergh, Huanlosæ, Wegeslef og Walbu, d.v.s. Utterslev, Særslev, Solbjerg, Vanløse, Vigerslev og Valby.

Gennem århundreder gik Kirkestien gennem det, der nu er vores grundejerforening – fra Damhusengen ad den lille sti der krydser Tudskærvej, fortsatte ad Toftøjevej og videre op gennem de nuværende parcelhushaver til Brønshøj Kirke. Stien er i dag skillelinie mellem vores og andre grundejerforeninger.

Efter Absalons død tilfaldt bopladsen Huanlosæ formodentlig Roskilde bispestol – men i øvrigt vides meget lidt om Vanløse i Middelalderen frem til ca. år 1500. Efter reformationen (1536) forpagtede kongens sekretærer området, og kongen og adelen foretog hyppigt mageskifte (indbyrdes bytning) af bøndergårdene.

Frederik d.ll. (1534-1588) mageskiftede sig til flere gårde og gadehuse i Vanløse og i løbet af de næste hundrede år hørte Vanløse under flere forskellige “herskaber”, indtil kongens jægermester Vincens Holm i 1680’erne stod som ejer af hele Vanløse By.

1 1767 fik bønderne i Vanløse ejendomsret til deres gårde. Oprindelig lå der 11 gårde og to jordløse huse i Vanløse. I 1780 var gårdenes antal steget til 14, og i 1787 var der ifølge folketællingen 97 beboere i byen.

Landsbyen, der indtil begyndelsen af 1900-tallet hed Gammel Vanløse By, lå samlet på den oprindelige boplads ved Damhusengens østside langs den gamle landsbygade – den nuværende Toftøjevej. Jorden dyrkedes i fællesskab og kreaturerne græssede på toften bl.a. omkring den nuværende Kastaniemark.

Landboreformerne kom i slutningen af det 18. århundrede, og udflytningen fra landsbyfællesskabet blev en realitet. I 1780 var de 14 gårdejere blevet enige om delingen af den hidtil fælles landbrugsjord, og havde delt den op i andele på hver ca. 40 tønder land.

Planen gik ud på at dele bymarken op i to halvdele ved en vej, der snorlige løb fra Ålekistehuset, der lå ved slusen ved Damhussøens udløb i Grøndalsåen (nu: ved krydset Ålekistevej/Peter Bangsvej) til byens nordgrænse ved Skjulhøj. Der blev trukket lod om arealerne.

Udflytningen af gårdene til egne arealer skete i perioden 1782 – 1813. Kun de tre bønder, der fik “toftejord”, det vil sige arealer lige uden for den oprindelige landsby, blev boende i de gamle gårde. 

Enkelte af de gamle udflyttergårde findes endnu, bl.a. Jochumsens gård på Selsøvej, en smuk stråtækt bygning – og Fossgården på Fossgårdsvej ved Jyllingevej S-station samt et par gårde ved østsiden af Damhusengen – og endelig Bogholdergården (tidligere Hyltegård). Andre gårde hed Søgården, Vanløsehøj, Kirkegård, Bygården og Katrinedal.

En del af gårdene overtoges efterhånden af folk uden for bondestanden og blev bolig for velstående borgere og officerer fra København. I 1834 var der 155 vanløseborgere og i 1890 var der 323.

I 1880 og 1890’erne opkøbtes en del af gårdene af et konsortium, som udstykkede dem i større parceller, der i mange tilfælde blev udlagt til gartnerier, der forsynede København med grøntsager og blomster.

Kikker man godt efter kan man den dag i dag på luftfotografier se, at mange af de gamle frugttræer på tværs af parcellerne står på rad og række som et levn fra gamle dage.

Efter århundredeskiftet 1900 rettede konsortiet blikket mod arealerne mellem Damhussøen/-engen og Ålekistevej.

I 1915 udstykkede konsortiet A/S Vanløse Ny Villakvarter Jochumsens gårds tilliggender til parceller – og det er dette område, der i dag er vores grundejerforening af samme navn.

I forbindelse med salget af grundene underskrev køberne en købekontrakt:

Købekontrakten for parcellerne er et værk på foliosider, der meget detaljeret angiver købers og sælgers tinglyste rettigheder og forpligtelser. Disse bestemmelser ligger til grund for vedtægterne i grundejerforeningen Vanløse Ny Villakvarter og omhandler blandt andet:

• pligt til medlemskab af grundejerforeningen 
• pligt til at deltage i vejenes og anlæggenes vedligeholdelse
• pligt til at holde egen parcel, fortove og kørebane i ordentlig stand
• en villaservitut, dvs., at der kun må være villaer/boliger og ikke synlige og støjende erhverv i grundejerforeningen.

Købekontrakten kan læses i uddrag på foreningens hjemmeside.

Grundejerforeningens formål er at varetage parcelejernes fællesinteresser med hensyn til deres parceller i overensstemmelse med købekontraktens bestemmelser, navnlig hvad angår anlæg og veje, disses vedligeholdelse, områdets udseende m.m.

Navnet VANLØSE har man hidtil troet, var afledt af ordet kvan (navnet på en skærmplante, der i gammel tid anvendtes som grøntsag og som groede på engen), hvorfor billedet af en kvanblomst også er en del af Vanløses byvåben. Nyere sprogforskning hævder dog, at ordet er afledt af de gammeldanske ord “hwatn”, og “løsa”, der skulle betyde “lysningen ved Hvatn” (åen, der løber i den skarpt nedskårne dal) dvs. Harrestrup å.

Vil du vide mere: Ovenstående er blot en smagsprøve på historien om vores område. Har det vakt din interesse og givet dig lyst til at fordybe dig yderligere i emnet, kan vi henvise til:

Vanløse lokalhistorisk arkiv, Jernbane Alle 94, 2720 Vanløse, http://www.vanloese.dk/bydelsarkiv/

Her kan yderligere lekture erhverves f.eks. 

• Serien Vanløse gennem tiderne
• Erindringer om min barndom i Vanløse af Victor Pedersen, 1985
• Ældste originale kort over Vanløse fra 1779, 1990
• Posthistorie, 1992 
• Vejenes historie, 1993
• Gartneriets historie, 1995
• Hvornår skete det? 1997
• Vanløse, et historisk rids udgivet af Vanløse Grundejerforening 1920 (kan lånes på Vanløse Bibliotek) 
• Vanløsebogen, tekst, billeder og kort. Af Arne Brogaard, 1993
• Vores Vanløse, Erindringsglimt, 2006

Jyllingevej Station

Frem til 1949 måtte beboerne i grundejerforeningens område benytte sig af Vanløse station eller bus som transportmiddel. Dette ændrede sig i maj, 1949, hvor Jyllingevej Station blev taget i brug i forbindelse med overgang til S-togsdrift på strækningen til Ballerup.