Nabohjælp

Det er vores erfaring, at både oprettelse og opstart af Nabohjælp er meget nem. Nedenfor kan du få yderligere information om Nabohjælp.

Hvad er Nabohjælp?

Nabohjælp er en øget opmærksomhed på dine naboers hjem, når de ikke er hjemme, samt et signal til tyven om, at her holdes der øje med hinanden. Som en positiv bivirkning gør Nabohjælp desuden, at vi får talt mere sammen og generelt holder øje med området.

Hvorfor er det en god idé at tilmelde sig Nabohjælp?

Nabohjælp kan mindske risikoen for indbrud markant det er et af de bedste værn mod indbrudstyve. Dette bekræftes både af politi og udsagn fra tidligere indbrudstyve- Tyven vil meget nødigt ses og bagefter kunne genkendes, og smutter igen, hvis der er en nabo, der holder øje, og siger hej.

Hvad koster det?

Det er helt gratis at tilmelde sig Nabohjælp.

Hvem kan tilmelde sig?

Alle har mulighed for at tilmelde sig ved at gå ind på hjemmesiden Nabohjælp.dk

Er det nemt at tilmelde sig?

Ja! Du opretter en profil på Nabohjælp.dk, og modtager nogle dage senere klistermærker, postkort og brochure om Nabohjælp. Du kan derefter invitere dine naboer ved at give dem et postkort eller du kan invitere dem via hjemmesiden. I bliver så til en gruppe, der er linket op til hinanden.

Hvad sker der så rent praktisk?

Når ca. 4-6 naboer har tilmeldt sig i en gruppe, kan I ved at skrive jeres ferie ind i kalenderen på hjemmesiden, gøre hinanden opmærksomme på, når en af jer er ude og rejse. I denne periode kan I hjælpe den ferierende nabo ved fx at sørge for at:

  • tømme postkassen
  • fylde affald i affaldsbeholderen
  • sætte den tømte affaldsbeholder på plads
  • slå græs eller skovle sne (eller gå lidt rundt i sneen for at sætte fodaftryk)

Kan jeg være med i flere grupper?

Der er ikke noget, der forhindrer dig i at være med i flere grupper, hvis du ønsker dette Du skal blot være opmærksom på, at du får en besked, hver gang et af medlemmerne af din gruppe tager på ferie, så det kan blive lidt overvældende. hvis du er med i mange grupper.

Er det nu også sikkert eller kan andre se mine oplysninger om ferie/pårørende mv.?

Nabohjælps online system er sikret således, at kun den valgte gruppe kan se de indtastede oplysninger.

Hvordan får vi skilte til vejen?

Skilte til vejen kan købes via Nabohjælp.dk og koster DKK 366,- (forvent yderligere udgifter til evt. stander og beslag).

Hvis du har spørgsmål til oprettelse af Nabohjælp er du meget velkommen til at kontakte:

David Karlton tlf. 23986963
eller
Jørgen Vinding tlf. 51291346