Beplantning og fortove

Om et par uger vil bestyrelsens vejudvalg gå en runde i foreningen for at sikre, at buske, træer og hække er beskåret, og at ukrudt er fjernet fra fortovene.

Husk, at følgende regler gælder:

  • Der skal være fri passage på fortovet. Hække og buske bør beskæres, så de er 20-30 cm indenfor flisekanten, så de ikke vokser ud over fortovet.
  • Der skal være 2,75 meters frihøjde over fortovet.
  • Der skal være 4,0 meters frihøjde over kørebanen.
  • Træer og buske må ikke blokere lyset fra gadelygterne.

Husk, at det er vigtigt for levetiden for vores vejbelægning og fortove, at der luges ved kantstene, ved fliserne og på asfaltborten.

Vel mødt til generalforsamlingen 8. september!